That’s not how you do it som symbol i dansk kulturdebat

Udtrykket “that’s not how you do it” i dansk nyhedsdækning

Udtrykket “that’s not how you do it” har de seneste år fundet vej ind i flere sammenhænge i den danske nyhedsdækning, hvor det bruges til at udtrykke uenighed, korrektion eller kulturel forskel. Ofte optræder sætningen i sociale, politiske eller uddannelsesmæssige diskussioner, hvor holdninger om rigtigt og forkert kommer til udtryk. I denne artikel undersøger vi, hvordan denne frase anvendes i nyhedsformidlingen – med særligt fokus på uddannelse, politik og dagligdags situationer, hvor kulturelle og samfundsmæssige forskelle skaber debat.

Kulturel debat i uddannelsessystemet

I 2024 skabte en række begivenheder stor opmærksomhed omkring anvendelsen af børnebøger, der introducerer børn for diversitet og alternative familieformer. Blandt andet blev bogen That’s Not How You Do It nævnt i forbindelse med protester mod seksualundervisning og LGBT-relateret undervisningsmateriale i folkeskolen. Her oplevede flere skoler, at muslimske forældre trak deres børn ud af undervisningen som en reaktion på læringsmaterialet.

Bogen “That’s Not How You Do It” fungerer i undervisningen som pædagogisk redskab til at fortælle, at der kan være flere måder at løse opgaver eller forstå identitet på. Samtidig sætter denne debat fokus på værdier og grænsedragninger i et multikulturelt Danmark, hvor idealet om rummelighed udfordres af kulturelt og religiøst betingede holdninger til børneopdragelse og dannelse.

Eksempler på modstand og opbakning

Eksempler fra skoleverdenen viser, at bemærkningen “that’s not how you do it” ikke blot handler om at rette adfærd, men også kan være en markør for større samfundsmæssige spændinger. Forældregrupper fremhæver ofte, at traditionelle normer tilsidesættes, mens lærere og skoleledere peger på nødvendigheden af at forberede eleverne på et mangfoldigt samfund. Dette skaber et spændingsfelt, hvor både inklusion og beskyttelse af egne værdier kæmper om pladsen i det offentlige rum.

Politiske perspektiver og valgdebat

Udtrykket er også blevet et retorisk værktøj i lokalpolitik, hvor kandidater til kommunalvalget har brugt det for at fremhæve deres modstanderes fejltagelser eller fremhæve alternative løsninger. Sådanne diskussioner ses for eksempel i Esbjerg, hvor Dansk Folkeparti og andre partier har adresseret lokale problemstillinger og brugt situationer, hvor nogen gør noget “forkert”, som bevis på behovet for politisk forandring.

Kendt spidskandidat Morten Messerschmidt har ved flere lejligheder udfordret eksisterende praksisser, blandt andet inden for integrations- og skolepolitik, hvor han har argumenteret for, at “det er ikke sådan, man gør det” – og påpeget behovet for traditionelle værdier eller strammere praksis. Disse udtalelser bliver flittigt citeret og diskuteret i nyhedsdækningen, hvilket vidner om, hvor polariserende sådan en simpel vending kan blive, når den bruges strategisk.

Dagligdagens små korrektioner som spejl på samfundet

Udover de større samfundsdebatter bruges “that’s not how you do it” ofte i hverdagsfortællinger og sociale medier til at beskrive små konflikter og oplevelser, hvor nogen retter andres adfærd eller påtaler “forkert” opførsel. Disse hændelser fanger ofte medieopmærksomheden, fordi de illustrerer almindelige menneskers normer og værdier i praksis.

Eksempelvis blev udtrykket fremhævet i en redaktionel video, hvor en ægtefælle korrigerer den anden i en banal dagligdags situation. Selv simple bemærkninger kan således give indblik i, hvordan sprog og korrektion fungerer som sociale styringsmekanismer.

Vigtigheden af at forstå forskellige tilgange

Den tilbagevendende brug af “that’s not how you do it” i medierne vidner om, at diskussioner om metode, moral og korrekthed ikke blot handler om at finde det rigtige svar, men om at balancere forskellige perspektiver og erfaringer. Både i klasselokalet, på den politiske scene og i hjemmet fungerer vendingen som udgangspunkt for refleksion over forståelse, tolerance og forhandling af fælles normer.

At udvikle en konstruktiv dialog frem for blot at påpege fejl kræver empati og evnen til at anerkende, at der sjældent findes én korrekt tilgang i komplekse forhold. Når udtrykket anvendes uden forståelse for konteksten, kan det blokere for tværkulturel og faglig udvikling, men brugt klogt kan det åbne for nuancerede samtaler om, hvordan vi sammen navigerer i et samfund med mange forskellige baggrunde og synspunkter.

Our team may have used AI to assist in the creation of this content, which has been reviewed by our editors.